Tilbage

Hjem

HJEM – ommøblering af det kendte
Performance installation af/med Seimi Nørregaard og Boaz Barkan
 
 
 hjem
 
Vi træder ind i hjemlige omgivelser. Vi genkender skabet, stolen, sengen. Snart begynder billedet at ryste. Ting stuves sammen i en urovækkende ophobning. Løsrevne køkkenelementer, brudstykker af soveværelset og spisestuen. Følelsen af at være hjemme vrides og vendes på vrangen. Når vi hænger tøj op er det tørt og må sprøjtes vådt. Rummet, og vi, sejler.
 
Performance, poesi og installation smelter sammen, når iscenesætter og digter Seimi Nørregaard og performer Boaz Barkan vækker kollektive minder om hjemmet til live i et væv af billeder, berøringer og oplevelser, i et rummeligt digt.

 
Iscenesættelse: Seimi Nørregaard og Boaz Barkan
Sted: Warehouse 9, Halmtorvet 11C, 1711 København V
Spilleperiode: 11. – 27. november 2015
Støttet af: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst



Tilbage